Fiskeri

Med havet som nærmeste nabo

Kysten langs Rugaard Camping hører til blandt det absolut bedstefiskevand i Danmark. Her kan man fange stort set alle arter fra kysten. Specielt ørred, makrel, hornfisk samt skrubbe-fiskeriet er helt i top. Det er også muligt at leje en jolle, hvis man vil ud efter torsk og sej.

Det relativt dybe vand, gør det også til en eftertragtet ”dykker-strand”

Det er muligt at leje hytter ved Rugaard Camping, hvis man som lystfisker ikke kommer som campist. 

Fiskehistorie fra Rugaard Camping

Grejbiksen.dk afholder hvert år en del forskellige fiskekonkurrencer. Blandt andet ”fjord til fjord” konkurrencen. Her er det havørreder det gælder, men kun én bestemt weekend. Rugaard Camping havde lige investeret i nye overnatningshytter, og de var naturligvis lejet ud til lystfiskereden pågældende weekend. Men vejret var skidt. Det blæste, og vandet var fyldt med tang, og meget grumset. I den ene hytte boede tre lystfiskere, og jeg ved ikke hvor langt de gik og kørte den weekend, i håbet om at finde en vig eller bugt hvor det var muligt at fiske. Men uden held. For at føje spot til skade, blev der fanget en fisk kun 800 m nord for Campingpladsen (4,67 kg, 65,9 cm), mens de forsøgte at fiske i Bugtrup vig. Den fisk holdt førstepladsen i lang tid.

Søndag morgen i historien

Men søndag morgen besluttede de trelystfiskere at prøve en sidste gang. Det var nedbøjede hoveder de traskede afsted. Jeg tror de hver især gik og undrede sig over hvad de var de havde spildt en weekend med !!

Jeg er så heldig at jeg kan drikke morgenkaffe på et af de smukkeste steder i Danmark. Og den pågældende søndag stod jeg der ,med min kaffe. Pludselig kunne se de tre mænd nærme sig (i højt tempo). Noget var forandret….. Mundvigene vendte den rigtige vej !

Fisken blev vejet ind ( i sidste øjeblik, tror det var heldigt at der ikke var nogle fotovogne på vejen til Trige). Den vejede 4,77 kg, og målte 71 cm. Og vandt konkurrencen !!